fredag den 26. december 2008

Frida er drægtig

Frida blev scannet her i december... Scanningen viste at Frida er drægtig. Måske 5 hvalpe :-)


Jeg glæder mig helt vildt meget til at opleve hvalpene fra denne kombination, tror bestemt det kan blive rigtig interessant... både med hensyn til eksteriør og arbejdsegenskaber... der er superhvalpe på vej :-)

Omkring d. 17 januar bliver min pragtfulde Ergo far endnu engang ;-)

Smukke, smukke, dejlige Frida nyder at vente hvalpe :-)
Har du interesse i at høre mere om denne kombination, og/eller evt. er interesseret i en af de kommende hvalpe, da kan kennel Ahl kontaktes via e-mail eller telefon som du kan finde på deres hjemmeside: http://www.kennel-ahl.dk/index1.htm - Her kan du også læse mere om deres hunde!


søndag den 14. december 2008

Chester Amadeus Mozart

Jeg præsenterer.... Det nye musikgeni Chester.
Han må bestemt have været en berømt pianist i et tidligere liv, for han er virkelig et naturtalent :-)
Efter få minutter kunne han spille på alle tangenter. Han spiller uden noder, kun efter hukommelse... og han komponerer med forbavsende lethed :-)
hans nye navn er nu Chester Amadeus Mozart.




torsdag den 11. december 2008

Dejlige Chester

En lille julehilsen... med nogle dejlige billeder af min helt specielle, fantastiske Super-Chester ;-)

fredag den 28. november 2008

2 x vellykket parring!






Her over... tre billeder af Ergo: Cert, BIM og C.A.C.I.B vinder, Jubilæumsvinder, og desuden en pragtfuld sheltie med et vidunderligt temperament. Ergo giver hans fantastiske temperament videre til sit afkom!
Ergo er desuden genetisk fri for CEA

Her under og ved siden... tre billeder af smukke Frida: Dansk Champion (DKCH) Tysk Champion (DEVDHCH), KBHV07, DKKJUBV07 DKKV07Årets Sheltie 2007Lydighedsprøve - LP1 Ahl`s Frække Frida















D. 14 og 15 november var Frida på besøg, for at have en sød affære med Ergo :-)








Begge dage gav "pote", to velykkede naturlige parringer... Hvis alt går som vi håber, da kommer der hvalpe omkring d. 17 januar (på min fødselsdag) ;-)

Frida er en smuk, smuk, meget sød zobel tæve... og MEGET legesyg!!

Det bliver rigtig spændende hvad denne kombination kan give!!

Se mere om Frida på Ahl`s hjemmeside:



Bedste hilsner fra Tina

torsdag den 27. november 2008

Smilla er vandret videre...






Smilla døde lørdag morgen d. 15 november, af perforeret mavesår.

Forrige fredag aften d. 07 var Smilla så uheldig at hun kom til at sluge et knoglestykke, som var så stort at det satte sig fast i spiserøret.

De lå alle 4, Chester, Genie Ergo og Smilla, ude i haven og spiste ben, da Ergo pludselig løb ud til hegnet og alarmerede. Smilla der var i en lille indhegning for sig selv, så hun kunne spise i ro og mag, begyndte også at alarmere voldsomt, og kom ved et uheld til at sluge den benstump hun var i gang med at tygge… den var desværre bare så stor at den satte sig fast på vej ned gennem spiserøret!

Vi ringede straks til dyrlægevagten, og kørte derpå til Maribo for at mødes med den vagthavende dyrlæge.
Smilla blev røntgenfotograferet, 2 billeder af mave og hals, som viste af der sad en knogle fast i spiserøret lige v hjertet. Smilla blev lagt i bedøvelse, og ved hjælp af et stykke slange fik dyrlægen skubbet knoglen ned i Smilla`s mave… nu var der fri passage gennem spiserøret igen…. Pyhh hvor blev vi alle lettet. Dyrlægen mente ikke at der skulle gøres mere nu, og at Smilla selv kunne fordøje knoglen, da hun jo er vandt til at blive fodret med ben!!

Vi vidste heller ikke selv bedre, og troede også at det var ok hvis benet var kommet ned i maven... hun plejer jo ikke at have problemer med at fordøje det rå mad.
Vi blev sendt hjem igen, og aftalte at ringes ved dagen efter, så dyrlægen kunne høre hvordan det gik med Smilla.

Efter den hårde omgang var Smilla naturligvis meget træt, men ellers virkede hun okay. Kun når hun havde spist blev hun skidt tilpas… Man kunne se hun fik lidt ondt i maven, og hun savlede og havde kvalme… men maden blev i hende og efter en times tid kom der ro på igen.
Smilla var med ude at gå ture, og hun har været glad, har også taget sig et par spurte-ture rundt i haven sammen med Ergo… lige som hun plejede!
Smilla spiste lidt mad både lørdag, søndag, mandag og tirsdag, det kom ikke retur de første dage. Hun havde normal afføring, dog ikke så meget, da hun ikke spiste de store portioner!
Jeg valgte at give hende kogt ris og hvid fisk for at skåne hendes spiserør og mave/tarm efter den hårde omgang!

Kim talte med dyrlægen om lørdagen, og hendes tilstand virkede ikke alarmerende... Dyrlægen sagde at hun godt kunne være dårlig i længere tid, og symptomer formentlig var pga. irritation i mave og spiserør.

Tirsdag talte vi igen med den dyrlæge der havde behandlet Smilla, og vi berettede hvordan hun var skidt tilpas når hun havde spist… samt ind i mellem havde kvalme og savlede meget!
Hun anbefalede os at give Smilla noget der hedder Link, da hun mente at hun godt kunne have ridser/småsår i spiserøret, samt irritation i ringmusklen mellem spiserør og mavesæk, så hun mente at der var tilbageløb af mavesyre fra maven op i spiserøret… og derfor kvalmen!

Efter jeg på begyndte behandling med ”link” begyndte Smilla at kaste det meste af den mad hun spiste op. Efter er døgn stoppede jeg med ”link” og hun fik det bedre igen, og kunne igen holde maden i sig…. Jeg gav hende mindre portioner et par gange om dagen.

Smilla virkede faktisk som om hun var bedring.. og efter at jeg gav hende mindre portioner mad, blev hun heller ikke dårlig efter at have spist… hun var glad når vi var ude at gå… og alligevel følte jeg at hun ikke var helt rask…. havde en fornemmelse af at benet måske stadig var i hendes system et eller andet sted. Men som dyrlægen sagde, kunne hun godt være skidt tilpas i længere tid… så derfor skulle vi give hende tid til at komme sig... -Og jeg sagde til mig, at det nok var rigtigt at vi skulle give hende tid til at blive rask igen!

Smilla var langt fra ved at blive rask:
Smillas mavesyre har åbenbart ikke været stærk nok til at fordøje knoglen, der derfor er blevet liggende i Smillas mave, og ikke har kunne komme hverken den ene eller den anden vej. Det betyder at knoglen har lavet sår i Smillas mavesæk. Hun kom sig aldrig, hun havde det skiftevis godt og dårligt ind til fredag nat (en uge efter uheldet med knoglestykket), hvor hun for alvor blev rigtig dårlig.
Ca. 04.45 lørdag morgen vækkede Chester og Ergo mig (de kunne heldigvis mærke at der var brug for mig nu). Smilla lå hjælpeløst på ganggulvet (lige ved siden af soveværelset hvor døren stod åben).


Jeg sover normalt meget let, så hun har ikke bevæget sig meget rundt… eller sagt noget, for så var jeg vågnet. Hun var ikke i stand til at rejse sig, for at komme af med afføring, så hun lå i sit eget bæ… stakkels Smilla, det var så synd for hende.
Jeg fik ringet til dyrlægevagten, og til Kim og kaldt ham hjem fra nattevagt.

Jeg fik gjort hende ren, lagt hende på et tykt tæppe, og pakkede hende ind i endnu et tæppe, hun føltes kold. Fik hende til at indtage lidt vand via en sprøjte… det var hun flink til.

Kim var nu kommet hjem, og jeg sad oppe, sammen med Smilla, på gulvet og aede hendes kind… Hendes øjne udtrykte opgivenhed, og min fornemmelse var at hun var ved at dø. Kim fornemmede det samme!
Ca. 10-15 min efter jeg havde givet hende vand i munden, rejste hun sig pludselig og gik hen og drak en masse vand selv… gik derpå, til vores store overraskelse, selv ned ad trapperne!
Det gav lige pludselig håb… om at hun måske endnu ikke var helt færdig med at være her hos os.
Hun ville ud i haven, men til vores rædsel så vi at hendes afføring var meget sort og blodig, og hun blev igen meget slap og lagde sig ned midt på græsset.
Jeg pakkede Smilla ind i hendes tæpper i bilen og vi kørte, efter anbefaling gennem dyrlægevagt, til Karlslunde Dyrehospital.

Da vi ankom til Karlslunde var hun var stærkt afkræftet, og måtte transporteres ind på hospitalet på en båre. Hun fik drop for at blive stabiliseret, plus der blev taget et par blodprøver. Dyrlægen tog puls og blodtryk. Smilla var i chok, pulsen var meget høj 180, og blodtrykket meget lavt.

Planen var at Smilla skulle igennem en del grundige undersøgelser... bl. a. røntgen, kikkertundersøgelse og formentlig efterfølgene operation, men først når der ankom mere personale ca. 30 min efter vi ankom, og hun ville heller ikke kunne bedøve Smilla før hun var mere stabil... så på dette tidspunkt kunne dyrlægen ikke gøre andet, end det hun allerede havde gjort!

Vi blev sendt ud i venteværelset for at vente på svar på blodprøverne.
Der sad vi så med Smilla, der havde stativ med drop med sig… Heldigvis fik vi lov at være sammen med hende hele tiden, hvilket også var rigtig godt for Smilla, da hun uden tvivl ville være blevet frustreret over at blive adskilt fra os!!

Vi sad i venteværelset med Smilla i ca. 40 min. Hun var træt men til stede… fulgte os med øjnene når vi bevægede os lidt rundt. Vi sad ved hende, og kælede hende ind i mellem… fortalte at vi nok skulle passe på hende… På et tidspunkt begyndte hun at småblunde, og hun virkede afslappet og tryg da jeg satte mig ved hendes hoved, og aede hende mens hun faldt i søvn.

Lige pludselig gik det stærk. Først begyndte hun af pibe… hun fik kraftige mavekramper, og så begyndte hun at bløde ud af endetarmen…. det var det rene blod der løb ud af hende.
Jeg bad Kim om at hente dyrlægen hurtigt… Jeg blev ved Smilla… men vidste ikke mine levende råd, kunne ikke gøre andet end at være der. Da kim var løbet efter dyrlægen, begyndte hun at kaste store mængder blod op… det var meget voldsomt, og det blev bare ved og ved… ”nej nej nej” var det eneste jeg kunne sige, det var så forfærdeligt, og jeg stod bare der og kunne intet gøre… bare se på dette frygtelige syn.

Dyrlægen var kommet, og de stod begge i døren og så hvad der skete... Jeg holdt hænderne oppe for at stoppe Kim, jeg ville ikke have at han skulle se dette… ”du må ikke komme herind” nærmest halvråbte jeg.
”Afliv hende, afliv hende sagde jeg til dyrlægen der nu var nået hen ved siden af Smilla og jeg… ”Hurtigt… afliv hede... skynd jer… stop det nu”, hørte jeg min egen, skælvende stemme sige til dyrlægen.
Jeg holdt mine hænder på Smilla hele tiden, så hun skulle vide at jeg var der… Meget kort tid efter lå Smilla helt stille, hun havde ingen smerter længere, der var fred i hendes øjne…. Hedes lidelser var stoppet!

Hun lå der helt stille nu, hun var død… Men den store klumpede blodpøl der strakte sig frem foran hendes hoved, og det mørke blod der havde flydt ud af hendes tarme, fortalte alt om den tilstand hendes krop havde været i… det var så forfærdeligt, chokerende og helt uvirkeligt.

En lille trøst er, at jeg tror hendes smerter forsvandt da hun begyndte at kaste op…. Jeg kunne se i hendes øjne at hun blev fjern… som om hendes øjne pludselig blev glasagtige, jeg fornemmer at hendes bevidsthed forlod hendes krop på dette tidspunkt.

Det er det mest grusomme både Kim og jeg husker at have set, og vi forstår ikke hvorfor hun skulle videre nu… men heldigvis ved vi, at hun har det godt der hvor hun er nu!

Til minde og en fantastisk hund:
Smilla var en pragtfuld, dejlig hund… hun var så glad og god… hun elskede hvalpe, og hun elskede at leve i sin hundeflok, hun var kærlig og troværdig!

Hendes arbejde sammen med Kim i Københavns havn, var nogle af hendes store opgaver i livet, og hun var den bedste partner Kim kunne ønske sig…
Kim følte sig altid tryg når Smilla var med. Lige så sød og kærlig hun var, lige så vred og stærk kunne hun blive når der var behov for det… Smilla var ikke bange for noget!!

Hvis Kim ikke havde taget Smilla til sig da hun var 2 år, da havde hun endt sit liv allerede der, da hendes tidligere ejere skulle af med hende p.g.a. allergi. Det var da planen at hun skulle aflives, da hun var en stor uopdragen og noget besværlig hund dengang…. Heldigvis flyttede Smilla ind hos Kim… og man kan jo godt sige at han reddede Smillas liv dengang for 4 år siden!

Kim og jeg mødte så hinanden, og efter en tid fik vi en meget harmonisk og velfungerende flok, og det på trods af at Smilla på et tidligere tidspunkt havde svært ved at omgås andre hunde… men det var bare på grund af at hun var blevet misforstået… Smilla var en fornuftig, god og velfungerende hund, og det fik vi heldigvis bevist... til både Smilla og vores fordel... og store glæde ;-) Smilla og vores sheltier var meget glade for hinanden!


Mange af mine hundevenner har været på besøg... og Smilla nød at have selvskab og få nye legekammerater :-)

Også jeg følte mig meget tryg ved at have Smilla i flokken… Jeg vidste at hun altid ville passe på os hvis der skulle være brug for det. Ingen store, gale hunde ville få lov at gøre mine sheltier noget, og ingen uvedkommende ville få lov at trænge ind i vores hjem hvis de skulle holdes ude.

Til gengæld har jeg aldrig set hende vred på noget, hun ikke skulle være vred på.


98 % af tiden var Smilla bare den søde kærlige hund… der elskede at lege og lige så meget at hygge sig i sofaen ;-)

Det viste sig at Smilla også blev rigtig glad for at lege på agilitybanen… Måske var hun ikke den bedst egnende hund til konkurrencesporten, hun var ikke egnet til små snævre buer… men stærkt kunne hun løbe, og højt kunne hun springe!!
Det var rigtig sjovt at lære hende alle forhindringer, dog nåede vi ikke at blive færdig med Slalom, hun kunne den med bøjler på :-) Hun nåede også at lære at løbe hele forløb på banen med 10–15 forhindringer… Bedst af alt… hun synes det var rigtig sjovt.

Smilla kunne løbe fantastisk stærkt… og noget af det bedste hun vidste var ture på stranden…. Her blev hun ikke begrænset, men fik lov at løbe frit.
På de daglige gåture, omkring vores hjem på veje og stier samt skoven, var jeg nødt til at holde hende i snor, da hun kunne finde på at jagte vildt (som her er meget af), og det lykkedes mig aldrig at få hende til at adlyde 100% i denne henseende.. Hvis hun først var i gang med jagten, da kunne jeg ikke stoppe hende… og det er ikke så velset her i sommerhusområdet :-/
Hun gik derfor i en lang sporline, og på den måde kunne hun få lidt mere frihed på de daglige gåture… meeen det er jo ikke det samme som at kunne løbe helt frit på stranden
Heldigvis har vi også en stor have… og den kunne hun også få sig nogle fræseture i.
Når vi så var på stranden… så var hun i ”himlen på jorden” ;-)

Vi vil altid mindes Smilla som den fantastiske, søde, dejlige og smukke hund hun var…

Vi håber hendes sjæl vender tilbage til os i en anden hundekrop… om hun vil.
Vi savner dig Smilla, men respektere at livet går sin gang, og at der er en mening med alting… også når det slet ikke er til at forstå!


Kim og Tina

torsdag den 16. oktober 2008

Makaya & Ergo`s søn QAVI

De nyeste billeder af Qavi, der nu er blevet godt 15 uger ... Han er en rigtig sød og frisk lille fyr... fuld af krudt og glæde. Han hilser glad på alle... og så synes jeg han ser ret pæn ud ;-)

Qavi bliver boende hos kennel Ahl.




Qavi

Makaya og Ergo`s søn "Qavi" 14 uger....

tirsdag den 16. september 2008

Ergo og agilitytræning


Nu er Ergo også smuk på agilitybanen ;-)





Det er smukt at se en hund fokuserer når den arbejder!!
Det går rigtig godt med Ergo og agility....

Alt det arbejde jeg har lagt i, at vække Ergo`s glæde og lyst til sporten er ved at give pote!!

Ergo har stærke naturlige instinkter (hyrde/jagt), han er meget hanhund (læs dameglad)... og har "et øje" på alt der bevæger sig.... dermed kan det nogle gange være svært for ham at holde sit fokus på een bestemt ting, og det er primært det jeg har arbejdet ihærdigt på at forbedre.

For 3 uger siden startede jeg med at træne ham på et hold i DcH Maribo.
På det tidspunkt syntes jeg at han var klar til nye udfordringer, da hans koncentration på hjemmebane var tilfredsstillende... så nu var det på tide at øge sværhedsgraden ved at flytte træningen til sværere omgivelser med forstyrrelse ;-)

Første træning i Maribo, omgivet af andre hunde og mennesker, gik godt. En enkelt gang skulle han lige observere at en ekvipage passerede banen, men ellers arbejdede han tilfredsstillende... og faktisk langt bedre end jeg havde turdet håbe :-)

Anden træning gik endnu bedre... højere fart og bedre fokus end første gang... jeg var superglad da jeg kørte hjem!!

Tredie gang (det var i går) løb han forrygende... endnu højere fart, og absolut 100% koncentreret... det var helt fantastisk dejligt, og jeg er så stolt af ham, og vores arbejde.

Der har været tidspunkter hvor Ergo har udvist minimal interesse i agility, og det har været så svært at finde den rette motivation der kunne fange hans interesse og glæde for sporten, at jeg ind i mellem mistede troen på at han skulle blive en god agilityhund.
Det har været svært at overfører positiv forstærkning til agilitybanen, da Ergo`s største interesser har været at jagte levende dyr (inkl. fluer, bier og hvepse)... og derfor har det været svært at motivere ham til at synes bedre om f. eks. legetøj eller super lækre godbidder.
Jeg har ellers altid været dygtig til at motivere næsten enhver hund... men Ergo har til tider været en udfordring ;-)
Jeg har givet og givet og givet af al den energi jeg formåede... og mange gange fik jeg intet igen... pyhh det har ind i mellem været hårdt arbejde ;-)

Men hvor har jeg lært meget af at arbejde med Ergo, han er så meget andet end de andre tre sheltier jeg har arbejdet med... Jeg har lært meget af ikke bare at give op, selv om han ikke havde den samarbejdsgnist de andre tre har udvist i største stil.
Jeg har fået en masse ny og positiv erfaring med en helt anden type hund, en masse erfaring jeg bl. a. kan bruge i min undervisning... der er så mange der har samme udfordringer i deres hunde, som jeg har i Ergo.

Det har hele tiden været to skridt frem og et tilbage... ja og nogle gange to skridt frem og tre tilbage.... men her på det sidste har han taget alen lange skridt frem og ingen tilbage... så nu føler jeg at arbejdet og tålmodigheden begynder at bære frugt... og det er nogle dejlige saftige æbler jeg kan begynde at plukke :-)

Ergo er bare en super dejlig dreng, sød og kærlig... jeg er bare så glad for ham... og det har jeg altid været, også når han har været svær at arbejde med ;-)

Satser på snart at få taget nye træningvideoer af ham, og gerne på Maribo`s bane... der er jo meget mere plads end i min have!

fredag den 15. august 2008

Ergo og Qavi

Min lille Ergo da han var 6 uger gammel: Så har vi Qavi 6 uger.......
Ergo med en pind i munden 6 uger:

Ergo & Makaya`s hvalpe

Nye billeder af Ergo Og Makaya`s hvalpe, 6 uger og to dage.
Torsdag d. 21 august bliver de 8 uger, det er helt utroligt som tiden går :-)

I morgen skal Kim og jeg ned og se hvalpene hos kennel Ahl... jeg glæder mig rigtig meget ;-)

Synes det er helt utroligt som Qavi ligner Ergo, da Ergo var på samme alder!


Queenie:




Qasim:







Qavi:

torsdag den 14. august 2008

Agilitykurser


Der har igen været stor interesse for at komme med på agilitykursus.
Tak til alle de interesserede.

Alle de udbudte agilitykurser er fuldt booket.

Der er en del der står på venteliste, og de vil have førsteprioritet til de næste kurser jeg udbyder.

I fald jeg får mulighed for at låne/leje et areal med bane, da vil der allerede dette efterår komme flere kurser!

De bedste hilsner fra Tina

torsdag den 7. august 2008

Agilitykurser

Kursustilbud, sensommer/efterår 2008:

I denne omgang er alle kurser en-dagskurser á 6-7 timer, og der vil blive meget tid til den enkelte, da antallet af deltagere på "begynder-kurserne" bliver højst 4, og højst 5 på de øvrige!

Alle kurserne bliver afholdt midt på Sjælland:
Holbækvej 132
Snævre

4420 Regstrup

I mit arbejde med hunde benytter jeg meget positive træningsprincipper.
I min virkelighed handler det hele om glæde. Det handler om positiv tankegang, at være i stand til at sætte pris på, samt glæde sig over, de mindste detaljer i de forskellige træningsfaser!

Grundlæggende handler træningsprincipperne om succes. Succes gennem hele træningsforløbet, succes i hvert enkelt moment, succes ved det endelige mål.
Når vi taler indlæring og generel træning af hunde, da er mine nøgleord: Succes - tillid - glæde - forståelse.


Er du interesseret i at deltage på et eller flere af de nedenstående kurser, da er du velkommen til at kontakte mig via: tinamette@gmail.com eller tlf. 40583351.
Her vil du kunne få nærmere information om de enkelte kurser, og reservere pladser.



Datoer og beskrivelse af kursustilbud sensommer/efterår 2008:

Kursus A: D. 24 august: Handlingskursus, max. 5 kursister.
Kurset henvender sig til letøvede/øvede konkurrenceekvipager. Der bliver sat fokus på handling af springkombinationer med tunneller, slalom, snævre vendinger og fart.
Feltforhindringer vil ikke indgå på dette kursus.
Det forventes at hunden kan søge forhindringer (fremadsendelse), samt en rimelig selvstændig slalom.




Kursus B: D. 21 september: Begynder fortsætter kursus, max. 4 kursister.
Kurset henvender sig til begynder/letøvede ekvipager, der allerede har trænet de mest grundlæggende øvelser som fremadsendelse. Der vil på kurset blive arbejdet videre med fremsendingsøvelser, indlæring af forskellige handlingsøvelser samt handling af mindre spring kombinationer.
Det forventes at hunden har en vis forståelse for fremsendingsøvelser på spring og tunnel.




Kursus C: D. 28 september: Begynder fortsætter kursus, max. 4 kursister.
Kurset henvender sig til begynder/letøvede ekvipager, der allerede har trænet de mest grundlæggende øvelser som fremadsendelse. Det forventes at hunden er blevet præsenteret for A-bræt og balance, og måske allerede er begyndt at arbejde med disse forhindringer.
Der vil blive sat fokus på fremdrift og især de to nævnte feltforhindringer A-bræt og balance.
Der vil blive mulighed for at arbejde med løbefelter og stopfelter… alt efter hvilke metoder den enkelte ønsker at arbejde videre med!




Kursus D: D. 05 oktober: Handlingskursus, max. 5 kursister.
Kurset henvender sig til letøvede/øvede konkurrenceekvipager. Der bliver sat fokus på handling af hele baner, hvor alle forhindringer indgår. Niveauet tilpasses efter den enkelte ekvipage.
Det forventes at den enkelte hund mindst har været i konkurrence i et år!




Kursus E: D. 12 oktober: Fartkursus, max. 5 kursister.
Kurset henvender sig til alle der ønsker at træne fart og fremdrift generelt. Til handlere der ønsker at træne mere selvstændighed hos hunden, og som ønsker at optimere farten på de enkelte feltforhindringer.
Det forventes at hunden kan alle forhindringer, og kan gennemføre hele baner!




Kursus F: D. 19 oktober: Begynder fortsætter kursus, max 4 kursister.
Kurset henvender sig til begynder/letøvede ekvipager, der allerede har trænet de mest grundlæggende øvelser som fremadsendelse. Det forventes at hunden er blevet præsenteret for A-bræt og balance, og måske allerede er begyndt at arbejde med disse forhindringer.
Der vil blive sat fokus på fremdrift og de to nævnte feltforhindringer.
Der vil blive mulighed for at arbejde med løbefelter og stopfelter… alt efter hvilke metoder den enkelte ønsker at arbejde videre med!




Kursus G: D. 26 oktober: Slalom, Max 5 kursister.
Kurset henvender sig til ekvipager der decideret ønsker at arbejde med slalomforhindringen.
Der bliver sat fokus på slalomindgange og udgange, på hundens selvstændighed og forståelse af forhindringen.
Der vil blive arbejdet med slalom i mindre baneforløb, svære indgange, skift før og efter slalom, fart og teknik!



Kontakt: tinamette@gmail.com
tlf. 40583351


onsdag den 16. juli 2008

Chester 10 years, 18 july.


I anledning af Chesters 10 års fødselsdag fredag d. 18 juli,
har jeg samlet en del billeder der er taget gennem tiden...
Billeder fra både hyggestunder, samt fra nogle af højdepunkterne i Chesters agilitykariere!
Chester er en helt fantastisk hund, som elsker at arbejde... han lære stadig nye triks, og han elsker at hjælpe med at bærer ting for mig :-)
Hente og bringe alt muligt mellem himmel og jord... det er bare det bedste ;-)
Chester står klar, når Kim og jeg spiller backgammon, til at samle terninger op, i fald vi skulle tabe dem.... han springer straks hen og samler dem op, og aflevere dem i skødet på os....
Chesters øjne lyser altid i håbet om, at kunne gøre gavn... :"Hvad skal jeg gøre... hvad kan jeg gøre... Jeg vil det hele... bare sig til, så er jeg klar"!
Chester er pensionere fra agiliybanen, men vi arbejder med alle mulige triks, og Chester er glad bare han for lov at gøre noget sammen med mig.... ;-)
Super, dejlige, fantastiske Chester:








tirsdag den 15. juli 2008

Hvalpe 15 dage gamle

Ergo & Makaya`s hvalpe 15 dage gamle:

Ahl´s Qi Quennie (zobel tæve)

Ahl´s Qi Qasim (zobel han)



Ahl´s Qi Qavi (Tric. han)



Ahl´s Qi Qaali (Tric. tæve)

De er helt vildt skønne, synes jeg, helt upartisk ;-)
De to drenge Qasim og Qavi er endnu ikke lovet ud!

Ergo & Makaya`s hvalpe

Ergo og Makaya`s hvalpe der på billederne kun er 3 dage gamle...



En meget stolt mor der passer sine 4 unger til ug ;-)


Jeg var i Nakskov for at se de små i søndags, da var de 17 dage gamle.... og jeg må indrømme at jeg havde lyst til at tage dem med hjem... Meen så var jeg nok ikke blevet så populær ;-)


De er bare helt vidunderlige... og specielt må jeg indrømme at jeg er faldet pladask for den lille zoble han der hedder Qasim :-)

Dania Cup 2008

Dania Cup 2008 er nu vel overstået, og hundene og jeg hviler ud oven på ugens begivenheder :-)
Genie løb nogle pæne løb, hvor vi flere gange gennem ugen endte på podiet... lørdag vandt vi AG3, og endte som nr. 5 i finalen.

Som jeg tidligere har beskrevet, så giver Genie sig ikke fuldt ud på konkurrencebanen, hun er mere forsigtig.... ikke fordi hun ikke har lyst, der er intet hun hellere vil end at komme på banen... Når jeg tager Genie ud for at lufte eller varme op... så er der kun een vej hun synes vi skal gå, og det er absolut ned til agilityringene ;-)
Genie elsker uden tvivl agility... og de der har set hende på en træningsbane ved også hvor meget power der egentlig er gemt i den lille glade pige!!

Dejlige, glade Genie strækker ud over flyvspringet..

Her er nogle billeder fra finaleløbet. Gitte er fotografen!

Jeg har forsøgt at analysere hvad det er Genie lader sig påvirke af i konkurrencesituationen... er det mig, eller er det omgivelserne... eller... ?
På enhver træningsbane løber Genie for fuld udblæsning... også selvom det ikke er på hjemmebane... så længe der ikke er publikum/telte omkring ringene, da løber hun kanon hurtigt!
Under Dania Cup gjorde jeg nogle opdagelser, opdagelser jeg vælger at se som positive...
På den lille træningsbane ved Dania Cup løb Genie super... her angreb hun de enkelte forhindringer som hun gør hjemme på træningsbanen!
På selve konkurrencebanerne gennem ugen, løb hun mere eller mindre forsigtigt... jo vel løb hun pænt... og havde løb der rakte til både første, anden og tredie placeringer... men jeg ved jo hvor meget mere Genie har at give, så jeg må teste flere muligheder af!!!

Lige inden finaleløbet, blev det annonceret at vi måtte træne på bane "1", hvor jeg gennem ugen havde løbet flere konkurrenceløb.
Jeg benyttede mig af muligheden, for at træne en lille smule inden jeg skulle i finaleringen, som lå klods op af ring "1".
Yes... så kan jeg overbevise hende om at vi bare skal træne og have sjov, tænkte jeg :-)
Til min overraskelse løb Genie også forsigtigt her... Jeg havde endda bolden i hånden, som jeg nogle gange har når jeg træner, og jeg trænede absolut kun meget lette og fremadrettede sekvenser. Ingen svære ting, og kun masser af succes og belønning efter korte sekvenser som: spring - balance (belønning i udgangsposition)- tunnel og kaste bold som belønning...
Jeg lagde bolden "ud i mål" og trænede reel fremsending (øvelser hun kender så godt, og som hun normalt udfører i top, top fart på træningsbanen)... men hun gav sig faktisk ikke fuldt ud på denne bane... og det på trods af at det "kun" var træning... og alt vi gjorde var præcis som hvis det havde været hjemme i haven!

Hmm okay... nu må jeg så konkludere at det er selve omgivelserne hun lader sig påvirke af, det er stemningen omkring selve konkurrenceringene...
Den energi, det fokus der er rettet mod disse ringe påvirker Genie i sådan en grad, at hun ikke løber optimalt!
Egentlig var jeg godt klar over at det var omgivelserne der påvirkede Genie, men jeg havde også brug for at få et slags bevis for det.... nu kan jeg bedre arbejde målrettet videre med at optimere hende i konkurrencesituationen.

Jeg oplever at jeg gennem healing nok kan hjælpe hende en del, så der er masser at arbejde videre med.... Også selvom Genie nu er blevet 8 år, så tror jeg stadig hun har flere gode år på agilitybanen... inderst inde er det, uden tvivl, agility Genie elsker aller mest :-)



Billedet oppe over og nedenunder er fra to af ugens løb...

Under Dania Cup boede vi i vores campingvogn... alle 4 hunde var med, Chester, Genie, Ergo og Rottweiler Smilla.. også Kim boede på pladsen, skønt han var på arbejde hele dagen, og kørte hver morgen kl. 05.00 og var først tilbage ved 19 - 19.30 tiden hver aften... det var lidt ærgerligt at han ikke kunne være mere med!

Genie i fuld firspring på vej ud af tunnellen ;-)

Genie på vippen fra finaleløbet... 3. sidste forhindring!
Tak til alle arrangører og deltagere for en dejlige uge ved Dania Cup 2008!

torsdag den 26. juni 2008

Ergo er blevet far til 4 igen ;-)

Ahl`s Makame Makaya - CERTvinder Shetla`s Ergo At Equinox - CERTvinder


Ahl`s Makame Makaya og Shetla`s Ergo at Equinox er tidligt her til morgen blevet forældre til 4 dejlige hvalpe.

2 tric og 2 zoble, 2 af hvert køn.

Makaya klarede fødslen super flot, uden behov for hjælp og der er fint liv i dem alle ;-)
Karin Ahl fortæller, at Makaya er så glad for dem, at det er svært at få lov at se dem rigtigt... men at de alle har enten hel eller halv hvid krave... Flere detaljer følger senere!

De to hanhvalpe er endnu ikke lovet ud, så hvis du er interesseret er du meget velkommen til at rette henvendelse til: http://www.kennel-ahl.dk/index1.htm

Makaya`s side med stamtavle og billeder: http://www.kennel-ahl.dk/ahlsmakamemakaya.htm
Link til Ergo`s stamtavle og udstillingsresultater på Shetla`s hjemmeside: http://www.shetla.dk/ergo-uk.html


Makaya fanget med kameraet i vintertiden, i leg med en isklump
;-) Smukke Makaya