fredag den 20. februar 2009

Bordercollien "Mojo"

Her er min udvalgte... "Mojo" er hans navn!

Hvem der valgte hvem er svært at sige, jeg oplever at vi valgte hinanden :-)

Mojo flytter ind hos os d. 03 marts.... og vi glæææder os ;-)


tirsdag den 10. februar 2009

BabyBelles

Emilie Lyngholm har været så sød,at sende mig en masse billeder af de to hanhvalpe jeg er faldet mest for. Her er billeder af "Most tricolour" og "Blue eye"....

Uhhh hvor jeg glæder mig til at vi skal vælge.... den sidste uge kan bare ikke gå hurtigt nok ;-)


lørdag den 7. februar 2009

Bellehvalpe 4 uger

Da jeg besøgte kennel Fæhunden i onsdags, da stod det klart, at jeg har en forkærlighed for 2 af de 4 hanhvalpe...

Den ene er den der har de tydeligste tan-farver... han "taler" til mig... og har nok gjort det helt fra første gang jeg så hvalpene!!

Den anden er den med mere end et halvt hvidt hoved. Øjet i den hvide side er meget blåt, næsten hypnotisk... en helt vildt smuk og klar blå farve, som jeg er helt betaget af. Han er en af de største i kuldet... men da hverken mor eller far er specielt store, da har det nok ikke den største betydning!

Begge hanner er "fremme i skoene", de virker meget kvikke... og de har hver i sær deres specielle personlighed. Jeg kan ikke på dette tidspunkt fremhæve den ene frem for den anden... Jeg kan bare rigtig godt lide dem begge, de har noget helt særligt over sig :-)

Her er en montage med billeder af de to drenge fra i onsdags, hvor hvalpene er blevet 4 uger og 1 dag:


Bordercolliehvalpe

Efter at have besøgt Charlotte Lyngholm "kennel fæhunden" http://www.faehunden.dk/ , er jeg blevet ret begejstret for det kuld hvalpe der ligger hos Charlotte lige nu :-)

Belle fødte d. 06 januar 7 dejlige hvalpe... 3 tæver og 4 hanner!


Da jeg så Belle for første gang, faldt jeg pladask for hende... Belle er noget af det dejligste... helt vildt sød og god, totalt cool og tillidsfuld.

Vi så hende arbejde lidt med Charlotte... også på får. Hun er bare "på" når der er arbejde i farvandet... men også helt afslappet når arbejdet er slut... hun har en tænd/sluk knap, som fungerer ganske fint. Hun er bare en fantastisk hund... både Kim og jeg er totalt vilde med hende ;-)

Belle er født og opvokset i Holland, hvor hun bl.a. har arbejde som hyrdehund, og for nyligt flyttet til kennel Fæhunden hvor hun skal være hyrdehund.

Hvalpenes far "Jim" er en arbejdende hyrdehund, ligeledes født i Holland, men flyttede til Sverige da han var 9 mdr. Her bor han nu:
http://www.mosse.se/

Vi har ikke mødt Jim i virkeligheden, men har set video, og så har Charlotte naturligvis fortalt meget om ham. Charlotte har besøgt ham i Sverige, set ham arbejde på får, og set ham i dagligdagen... han er en kontaksøgende hund, glad og cool!

Han er meget opmærksom på sin fører og arbejder altid "med"... ikke mod!
Jim har hurtige bevægelser, og arbejder imponerende flot på får....
I øvrigt er han en virkelig køn hund.... i mine øjne, og det er jo bare et ekstra plus :-)

Det bliver formentlig en af disse dejlige bordercolliehvalpe der flytter ind i vores familie.
Det er en hanhund jeg er på udkik efter, så billederne af hvalpene på min blog vil være af hanhvalpene... dem jeg selv har størst interesse i :-)

Her er en lille montage med billeder af Belle, Jim og de 4 hanhvalpe i en alder af 16 dage:





torsdag den 5. februar 2009

Ergo og Buggy

I denne uge har vi besøg af Buggy, en super skøn tæve... fuld af krudt og glæde... og så er hun en rigtig køn hund.

Jesper og Henriette, som ejer Buggy, har sendt Bugge til parring her hos os... og den heldige hanhund er naturligvis Ergo ;-)

Efter nogle dage, hvor jeg ikke rigtig kunne forstå hvorfor der ikke skete noget... Buggy så umiddelbart ud til at være højløbsk... men begge mine hanhunde virkede ikke ubetinget vilde med hende. Ergo mistede meget hurtigt interessen for hende når jeg lukkede dem sammen.

Når Ergo så sprang på, og nærmede sig "målet", vendte hun hovedet mod ham og sprang væk... Jeg kunne ikke holde hende, for så ville hun slet ikke "stå for ham"!!

De første par dage hun var her (hun kom i lørdags), da kunne jeg tydeligt se at hun ikke var klar, men hendes adfærd ændredes i løbet af mandagen og jeg troede at nu "burde" det være NU... Meeen det syntes Ergo ikke... Først i går aftes og her i formiddag var interessen virkelig stor (også Chester er helt oppe at ringe nu).

Her i formiddags... på 15. dagen synes begge hunde så, at "NU" var det rette tidspunkt...
Jeg forsøgte igen at holde hende (holdt bare i hendes halsbånd for at undgå at hun skulle vende sig). Ergo var nu meget ihærdig, og interessen var stor... Men det lykkedes ikke, for Buggy ville ikke holdes!

Jeg tænkte, at jeg ikke kunne gøre mere... og lukkede dem ud i haven. Sagde til dem, at hvis de havde tænkt sig at parre, så måtte de klare det selv... for jeg kunne åbenbart ikke hjælpe :-)

Tjahh jeg holdt øje med dem gennem vinduet, og det så klart ud til at hun var meget villigt, og Ergo var meget ihærdig (godt tegn). Men desværre så jeg også at Buggy vendte hovedet om mod ham hver gang Ergo nærmede sig "målet", som om hun ikke brød sig om det... Hmmm det her vil aldrig lykkes tænkte jeg... men nu får de bare lov at gå derude sammen!!

Alligevel havde jeg en fornemmelse af at jeg lige skulle gå ud og tjekke ;-)
Der var så stille da jeg kom ud i haven, ingen hunde at se nogle steder....
Jep sørme om de ikke havde gemt sig bag en busk i haven, og der hang de sørme sammen.. Bingo... hvad skulle jeg også blande mig for. Ergo kan selv det der ;-)

Her er et par billeder af hvor jeg fandt dem... jeg satte mig så hen til dem og støttede Buggy resten af tiden:


Ja hvis der havde været blade på buske og træer, så havde de været svære at finde... :-)


Hvis dette giver bonus, da kan det kun bliver nogle super glade og aktive hvalpe... Meget spændende... ;-)

tirsdag den 3. februar 2009

Frida og Ergo`s hvalpe

Dejlige billeder af Frida og Ergo`s skønne hvalpe, 18 dage gamle...