tirsdag den 16. september 2008

Ergo og agilitytræning


Nu er Ergo også smuk på agilitybanen ;-)





Det er smukt at se en hund fokuserer når den arbejder!!
Det går rigtig godt med Ergo og agility....

Alt det arbejde jeg har lagt i, at vække Ergo`s glæde og lyst til sporten er ved at give pote!!

Ergo har stærke naturlige instinkter (hyrde/jagt), han er meget hanhund (læs dameglad)... og har "et øje" på alt der bevæger sig.... dermed kan det nogle gange være svært for ham at holde sit fokus på een bestemt ting, og det er primært det jeg har arbejdet ihærdigt på at forbedre.

For 3 uger siden startede jeg med at træne ham på et hold i DcH Maribo.
På det tidspunkt syntes jeg at han var klar til nye udfordringer, da hans koncentration på hjemmebane var tilfredsstillende... så nu var det på tide at øge sværhedsgraden ved at flytte træningen til sværere omgivelser med forstyrrelse ;-)

Første træning i Maribo, omgivet af andre hunde og mennesker, gik godt. En enkelt gang skulle han lige observere at en ekvipage passerede banen, men ellers arbejdede han tilfredsstillende... og faktisk langt bedre end jeg havde turdet håbe :-)

Anden træning gik endnu bedre... højere fart og bedre fokus end første gang... jeg var superglad da jeg kørte hjem!!

Tredie gang (det var i går) løb han forrygende... endnu højere fart, og absolut 100% koncentreret... det var helt fantastisk dejligt, og jeg er så stolt af ham, og vores arbejde.

Der har været tidspunkter hvor Ergo har udvist minimal interesse i agility, og det har været så svært at finde den rette motivation der kunne fange hans interesse og glæde for sporten, at jeg ind i mellem mistede troen på at han skulle blive en god agilityhund.
Det har været svært at overfører positiv forstærkning til agilitybanen, da Ergo`s største interesser har været at jagte levende dyr (inkl. fluer, bier og hvepse)... og derfor har det været svært at motivere ham til at synes bedre om f. eks. legetøj eller super lækre godbidder.
Jeg har ellers altid været dygtig til at motivere næsten enhver hund... men Ergo har til tider været en udfordring ;-)
Jeg har givet og givet og givet af al den energi jeg formåede... og mange gange fik jeg intet igen... pyhh det har ind i mellem været hårdt arbejde ;-)

Men hvor har jeg lært meget af at arbejde med Ergo, han er så meget andet end de andre tre sheltier jeg har arbejdet med... Jeg har lært meget af ikke bare at give op, selv om han ikke havde den samarbejdsgnist de andre tre har udvist i største stil.
Jeg har fået en masse ny og positiv erfaring med en helt anden type hund, en masse erfaring jeg bl. a. kan bruge i min undervisning... der er så mange der har samme udfordringer i deres hunde, som jeg har i Ergo.

Det har hele tiden været to skridt frem og et tilbage... ja og nogle gange to skridt frem og tre tilbage.... men her på det sidste har han taget alen lange skridt frem og ingen tilbage... så nu føler jeg at arbejdet og tålmodigheden begynder at bære frugt... og det er nogle dejlige saftige æbler jeg kan begynde at plukke :-)

Ergo er bare en super dejlig dreng, sød og kærlig... jeg er bare så glad for ham... og det har jeg altid været, også når han har været svær at arbejde med ;-)

Satser på snart at få taget nye træningvideoer af ham, og gerne på Maribo`s bane... der er jo meget mere plads end i min have!