fredag den 15. august 2008
Ergo & Makaya`s hvalpe
Torsdag d. 21 august bliver de 8 uger, det er helt utroligt som tiden går :-)
I morgen skal Kim og jeg ned og se hvalpene hos kennel Ahl... jeg glæder mig rigtig meget ;-)
Synes det er helt utroligt som Qavi ligner Ergo, da Ergo var på samme alder!
Queenie:
Qasim:
Qavi:
torsdag den 14. august 2008
Agilitykurser
Der har igen været stor interesse for at komme med på agilitykursus.
Tak til alle de interesserede.
Alle de udbudte agilitykurser er fuldt booket.
Der er en del der står på venteliste, og de vil have førsteprioritet til de næste kurser jeg udbyder.
I fald jeg får mulighed for at låne/leje et areal med bane, da vil der allerede dette efterår komme flere kurser!
De bedste hilsner fra Tina
torsdag den 7. august 2008
Agilitykurser
I denne omgang er alle kurser en-dagskurser á 6-7 timer, og der vil blive meget tid til den enkelte, da antallet af deltagere på "begynder-kurserne" bliver højst 4, og højst 5 på de øvrige!
Alle kurserne bliver afholdt midt på Sjælland:
Holbækvej 132
Snævre
4420 Regstrup
I mit arbejde med hunde benytter jeg meget positive træningsprincipper.
I min virkelighed handler det hele om glæde. Det handler om positiv tankegang, at være i stand til at sætte pris på, samt glæde sig over, de mindste detaljer i de forskellige træningsfaser!
Grundlæggende handler træningsprincipperne om succes. Succes gennem hele træningsforløbet, succes i hvert enkelt moment, succes ved det endelige mål.
Når vi taler indlæring og generel træning af hunde, da er mine nøgleord: Succes - tillid - glæde - forståelse.
Er du interesseret i at deltage på et eller flere af de nedenstående kurser, da er du velkommen til at kontakte mig via: tinamette@gmail.com eller tlf. 40583351.
Her vil du kunne få nærmere information om de enkelte kurser, og reservere pladser.
Datoer og beskrivelse af kursustilbud sensommer/efterår 2008:
Kursus A: D. 24 august: Handlingskursus, max. 5 kursister.
Kurset henvender sig til letøvede/øvede konkurrenceekvipager. Der bliver sat fokus på handling af springkombinationer med tunneller, slalom, snævre vendinger og fart.
Feltforhindringer vil ikke indgå på dette kursus.
Det forventes at hunden kan søge forhindringer (fremadsendelse), samt en rimelig selvstændig slalom.
Kursus B: D. 21 september: Begynder fortsætter kursus, max. 4 kursister.
Kurset henvender sig til begynder/letøvede ekvipager, der allerede har trænet de mest grundlæggende øvelser som fremadsendelse. Der vil på kurset blive arbejdet videre med fremsendingsøvelser, indlæring af forskellige handlingsøvelser samt handling af mindre spring kombinationer.
Det forventes at hunden har en vis forståelse for fremsendingsøvelser på spring og tunnel.
Kursus C: D. 28 september: Begynder fortsætter kursus, max. 4 kursister.
Kurset henvender sig til begynder/letøvede ekvipager, der allerede har trænet de mest grundlæggende øvelser som fremadsendelse. Det forventes at hunden er blevet præsenteret for A-bræt og balance, og måske allerede er begyndt at arbejde med disse forhindringer.
Der vil blive sat fokus på fremdrift og især de to nævnte feltforhindringer A-bræt og balance.
Der vil blive mulighed for at arbejde med løbefelter og stopfelter… alt efter hvilke metoder den enkelte ønsker at arbejde videre med!
Kursus D: D. 05 oktober: Handlingskursus, max. 5 kursister.
Kurset henvender sig til letøvede/øvede konkurrenceekvipager. Der bliver sat fokus på handling af hele baner, hvor alle forhindringer indgår. Niveauet tilpasses efter den enkelte ekvipage.
Det forventes at den enkelte hund mindst har været i konkurrence i et år!
Kursus E: D. 12 oktober: Fartkursus, max. 5 kursister.
Kurset henvender sig til alle der ønsker at træne fart og fremdrift generelt. Til handlere der ønsker at træne mere selvstændighed hos hunden, og som ønsker at optimere farten på de enkelte feltforhindringer.
Det forventes at hunden kan alle forhindringer, og kan gennemføre hele baner!
Kursus F: D. 19 oktober: Begynder fortsætter kursus, max 4 kursister.
Kurset henvender sig til begynder/letøvede ekvipager, der allerede har trænet de mest grundlæggende øvelser som fremadsendelse. Det forventes at hunden er blevet præsenteret for A-bræt og balance, og måske allerede er begyndt at arbejde med disse forhindringer.
Der vil blive sat fokus på fremdrift og de to nævnte feltforhindringer.
Der vil blive mulighed for at arbejde med løbefelter og stopfelter… alt efter hvilke metoder den enkelte ønsker at arbejde videre med!
Kursus G: D. 26 oktober: Slalom, Max 5 kursister.
Kurset henvender sig til ekvipager der decideret ønsker at arbejde med slalomforhindringen.
Der bliver sat fokus på slalomindgange og udgange, på hundens selvstændighed og forståelse af forhindringen.
Der vil blive arbejdet med slalom i mindre baneforløb, svære indgange, skift før og efter slalom, fart og teknik!